Forandringsledelse
Underkommunikerer I?
Vi ved, at hovedparten af forandringsprocesser mislykkes helt eller delvist – og at den primære årsag til det er underkommunikation og manglende ledelse af forandringsprocessen …. (ref. John P. Kotter om Forandringsledelse 1995)
Virksomheder, der enten vækster meget, har arbejdspladser på flere geografiske lokationer og/eller ofte står overfor at skulle omstille sig til nye handleplaner og strategier, møder måske endda problemet med mislykkede forandringstiltag i særlig grad … (mit bud).
Samtidig ved vi, at den daglige uformelle sociale videns- og erfaringsudveksling, der sker mellem kolleger og medarbejdere på arbejdspladsen, udgør langt hovedparten af den samlede kompetenceudvikling og -implementering, der foregår på alle landets arbejdspladser – i virkeligheden langt mere end formelle kurser og seminarer.
Gad vide, om det er netop her – omkring ledelse af social/uformel læring, at du skal sætte ind overfor (kronisk?) underkommunikation – hvad tror du?
