Hjem Tema Fanget i Implementeringsfælden?

Fanget i Implementeringsfælden?

Hjem Tema Fanget i Implementeringsfælden?

Fanget i Implementeringsfælden?

by Peter Chr. Andersen
Læringstaktikker i lyset af Coronavirus / covid-19

Er du (også) blevet fanget i Implementeringsfælden?

Vi ved allesammen, at vores medarbejdere løbende har behov for ny viden, som de kan bearbejde og gøre til egen viden og færdighed for at kunne skabe løsninger og services (store som små), som vores nye COVID-19-hverdag så rigeligt efterspørger.

Mange af de læringsteknologier og platforme, der er i markedet i dag, er virkelig gode til effektivt at distribuere og skalere dét at give adgang til personligt læringsindhold, uden at det administrativt vælter hverdagen og overbelaster de læringsansvarlige i deres arbejde. Så generelt set er det relativt simple problem med at nå ud til vores medarbejdere med læringsmateriale nu løst.

Dén problemstilling, vi nu oplever lidt mere i hverdagen, er noget mere kompleks: Som en læringsansvarlig sagde til mig forleden: “Jeg kan sagtens se og høre, at vores digitale læringsinitiativer er gennemtænkte og veldesignede – og det ser rigtig fint ud alt sammen. Men der er bare stadig alt for mange af vores medarbejdere, der siger, at de ikke har tid til ‘online læring’. Og det tager jeg som udtryk for, at vi fortsat bøvler med at skabe motivation og lyst til at tage læringen til os i hverdagen. Og resultatet er rimelig klart, at for meget af læringen simpelthen ikke bliver omsat til ny adfærd i hverdagen – det er simpelthen ikke effektivt nok.”

Transfer

Den lidt mere faglige term for den problematik kaldes en for lav grad af ”færdighedsoverførsel” eller ”transfer”.

Og man kan sige, at hvis man læringsleder ikke har fuld opmærksomhed på transfer-problematikkerne, så kan man en måde komme til at tabe det forretningsmæssige fokus. Man forsvinder så at sige mere ind i det læringsmæssige end i det forretningsmæssige.

Potentielt kan det medføre nogle mere vidtstrakte implikationer, end man umiddelbart ville tænke: For stoler man for meget alene på værdien af at effektivt kunne distribuere (endda også lækkert) læringsindhold og naturligvis også gennemføre de fornuftige summariske online tests og quizes, så havner man samtidig i øget risiko for godt og grundigt at lulle sine medarbejdere i søvn gennem en alt for passiv og i virkeligheden helt umyndiggørende læringskultur.

Og den slags slipper man som organisation næppe helt ustraffet fra – for det vil uvægerligt kunne mærkes direkte på handlekraften og omstillingsevnen og dermed på bundlinjen i sidste ende.

Vi kalder denne vildledende konsekvens af læringsledelse for “Implementeringsfælden”.

Implementeringsfælden er som en eksponentiel ligning:
Bredere adgang til ineffektiv læring = (ineffektiv læring)2

Alternativet

Alternativet til Implementeringsfælden og dens passive læringskultur er, at du aktivt organiserer og udvikler inddragende og motiverende læringshændelser, der ansporer medarbejderen på forskellig vis, ved at lade dem …

• … se autentiske / virkelige eksempler på praksis udført i en relevant sammenhæng
• … selv øve målrettet og fokuseret i en relevant sammenhæng og få feedback for folk, der har tillid til hinanden
• …. styrke det kollegiale samarbejde omkring selve læringen
• …. forfine sine færdigheder drypvist over tid – mikrolæring

Hvis du kan genkende den problematik på din arbejdsplads – og gerne vil ændre det, så er vejen frem, at du forsøger at tilpasse jeres portefølje af læringsteknologier således, at de kan noget andet og mere end blot tilføre jer skaleringskraft til almindelig transmissionsbaseret og ikke-interaktiv læring.

De nye systemer (og metoder) skal yderligere kunne hjælpe jer med at overvinde og imødekomme de praktiske forhindringer i tid, omkostninger og afstand, der er ved at give jeres medarbejdere de muligheder for selv aktivt at kunne indgå i egen læring via autentiske eksempler på færdighed og praksis og få relevant feedback fra kolleger.

Og samlet kan man sige een ting om en ny løsning: Den skal kunne støtte struktureret (herunder GDPR-sikret) brug af video og videobaserede didaktikker.

Video er nøglen til effektiv medarbejderuddannelse

Videoplatforme, der er bygget specielt til social læring, kan indfange kulturelle værdier og opbygge kapacitet også på tværs af læringsmiljøer, af afdelinger og lokationer. Når du vil opbygge og udbygge en sammenhængende lærende organisation, så kan videobaseret læring åbne op for en intern meningsfuld kommunikation mellem mennesker, og dermed giver du jeres medarbejdere mulighed for at reflektere over/dele sin (måske ofte stiltiende) viden.

Og derigennem aktiverer du mere komplekse værdier og begreber som internalisering og socialisering i jeres virksomhed.

Men det behøver ikke at være komplekst at udføre det her i praksis.

Her er 3 fuldstændig lavpraktiske eksempler, som du som læringsansvarlig sagtens selv kan tage fat i og prøve at bearbejde, og som netop gør noget aktivt for fællesskabsfølelsen og for indlejring af fælles værdier og adfærd.

1. Brug video som et kommunikationsværkstøj

Forestil dig: Jeres salgschef videooptager det møde, hvor hun introducerer en ny salgsstrategi. De vigtigste koncepter deles internt med jeres globale team via videoplatformen. Hun bruger strukturerede kommentarværktøjer til at føre en dialog med teamet om, hvad den nye strategi betyder for dem i deres praksis.

Forestil dig alternativet: Hvor mange ressourcer og materialer ville du ellers skulle bruge for at dele denne type af information? Hvor meget ville det koste? Hvor effektiv ville det være? Hvor engageret ville personalet efterfølgende være?

2. Brug video til at gøre tavs viden eksplicit

• Forestil dig: Du opfordrer et par af jeres salgsfolk til at video-optage deres mest effektive og virkningsfulde salgsargumenter – f.eks. i forbindelse med et nyt salgstiltag eller en særlig kampagne, I kører. 2 minutters intensiv video – ikke mere. Derefter skal de hver især dele deres video med en eller flere af sine kolleger med den eksplicitte opfordring til målrettet at levere feedback retur og evt. også bede dem videofilme, hvad de gør i den specifikke situation.

• Forestil dig alternativet: Hvor meget ´live´ rollespil ville det kræve for at kunne vise resten af teamet præcis det, som ellers er ”bundet op” i en enkelt persons måde at gøre tingene på? Hvor lang tid ville det tage? Hvor meget ville det koste?

3. Brug video til internalisering og socialisering

• Forestil dig: En juniorsælger gennemgår hovedtrækkene i jeres nye salgsstrategi og læser om eksempler på, hvordan mere erfarne kolleger arbejder med den. Juniorsælgeren videooptager derefter sig selv og træner derigennem de elementer, som han/hun lige har læst. Herefter deler han/hun videoen med kolleger. Feedback’en på den video er fokuseret på bestemte øjeblikke i videoen, hvilket skaber en informeret og effektiv samtale om noget, der betyder noget for nogen. Detaljer i arbejdsgangen og den gode måde at gøre tingene på trænes og gentages, indtil den nye strategi er forbedret og implementeret med troværdighed. Opbygge og belønne et tillidsfuldt kollegialt samvær rundt omkring selve kerneopgaven for unge mennesker på vej.

• Forestil dig alternativet: Hvor effektive er typiske coachingsamtaler, som ofte gennemføres efter selve begivenheden? Hvor effektfuld er feedbacken? Hvor bæredygtige er traditionelle coachingprogrammer?

Vil du læse mere om Implementeringsfælden?

Hvis du gerne vil læse mere om, hvordan du undgår Implementeringsfælden og hvordan du kan gøre brug af videobåret sociale læringsmetoder, så kan du klikke på linket nedenfor her og bede om inspirationsmaterialet i vores whitepaper ” A Vision for Learning Organisations”, som er udarbejdet af vores samarbejdspartner iConnect (Obs: den er på engelsk).

Key Take-Away

Det er IKKE en naturlov, at du nødvendigvis skal brydes med at få læringen ud og være effektiv. Det skal HELLER IKKE være en kamp i hverdagen at få effekt ud af læringsinitiativerne.

Og i denne her tid, så kan du godt arbejde aktivt med at afbøde nogle af de forretningsmæssige negative konsekvenser af Coronavirus / covid-19 ved at implementere en mere progressiv læringsledelse i supplement til det mere traditionelle “materiale-afleveringsformat”.

Du kan afværge Implementeringsfælden, ved at …

* … gå efter med moderne digital læringsorganisering, der aktivt modvirker en uhensigtsmæssig passiv læringskultur.

* … initiere en omstilling/supplering af jeres digitaliserede læringsformater over mod mere videobaseret og interaktive formater.

* ….afprøve en god videobaseret læringsplatform som vores iConnect, inden du går All-in på det. (Hvis du ikke har prøvet det før, så er det næsten det bedste råd, jeg kan give dig)

Skriv/ring gerne til mig direkte hvis du har spørgsmål og gerne vil undersøge og videreudvikle jeres muligheder indenfor digitalt støttet læring/træning – det koster ingenting, at vi tager en faglig snak sammen og du er mere end meget velkommen lige her og nu.

Mvh

Peter Chr. Andersen
Direktør og idémager
Mail: pca@roiit.dk
Tlf: +45 4043 9668