Læringsledelse af Virtuel Social Kapital for en Læringspilot

Vær nu tydelig med, hvordan I er sammen i fællesskabet!

OBS: Dette er særligt skrevet som inspiration til dig, der arbejder med daglig ledelse af social læring på din arbejdsplads – brug lige 5 minutter på det her!

Kender du det: I taler om, at der er alt for mange af jeres medarbejdere, der er passive i jeres sociale læringsfællesskaber – og at det er et problem for jer?

Passivitet i læringsfællesskaber er alment kendt, som noget, man aktivt skal forholde sig til, for at imødegå. Så meget så, at passive gruppedeltagere også studeres som et særligt fænomen indenfor forskning af online sociale fællesskaber. De tilsyneladende passive deltagere har her i visse sammenhænge fået en helt særlig betegnelse: “The Lurkers”.

Lurking betyder alt andet lige “at lure” og forbindes altså til en forståelse af en slags uhensigtsmæssig og uproduktiv passivitet blandt en stor del af gruppedeltagerne, som man som Community Manager / Læringspilot skal forsøge at undgå.

Nu gør sprog jo meget for vores måde at handle på – og måske er det ikke specielt nyttigt for din gode læringsledelse alene at betragte denne store deltagergruppe som et decideret problem.

Hvis du i stedet oversætter lurking til begrebet ”Periferitet” (hvilket så hverken er specielt mundret eller særlig hverdagsagtigt), så slipper du faktisk en smule ud af en negativ forforståelse – og du kan arbejde langt mere konstruktivt med det fænomen, som er et vilkår.

Med andre ord – som altid: Det handler om din tydelige ledelse …

Ledelsesopgaven for en læringspilot

Populært kan man sige, at periferitet handler om dét at være sammen med en gruppe mennesker uden at sige (ret) meget.

Normalt er de mennesker, som netop bevæger sig i periferien af et fællesskab, fint tilfredse med, at de bare kan lytte og læse. Og de føler ikke et stort behov for at være centrum for opmærksomhed.

Arbejder du i din rolle som læringsleder/læringspilot aktivt med begrebet periferitet (i stedet for “det at lure”) i din sociale læringsledelse, indebærer det altså, at du i stedet kan anerkende og indarbejde, at der naturligt i et hvert fællesskab er en blanding af ”deltagelse” og ”ikke-deltagelse”.

Skillelinjen mellem deltagelse og ikke-deltagelse er ikke specielt entydigt defineret. Jeg har ikke fundet en præcis definition i nogen studier i det her fagområde, hvor mange gange, man aktivt skal lave indlæg i en gruppedebat, for “at deltage”. Ligesom der heller ingen præcis gradsdefinition findes af, hvornår man er en almindelig deltager kontra, hvornår man er en entusiastisk deltager.

Ofte vil man se, at særligt nye brugere / medlemmer af virtuelle fællesskaber (som f.eks. et læringsfællesskab i en Facebook Gruppe eller en intern Læringsgruppe i f.eks. iConnect) fungerer i rollen som lurkere for netop fra periferien af fællesskabet at lære, hvordan fællesskabet fungerer. Fra periferien observerer lurkeren, hvordan de mere erfarne brugere af fællesskabet samarbejder og er sammen og derved bidrager lurkeren til gruppens samlede ”virtuelle sociale kapital”.

Hvad er Virtuel Social Kapital?

Virtuel social kapital som begreb kan beskrives som det samlede sæt af handlinger i det sociale fællesskab, der udvikler og vedligeholder alle de fælles sociale normer og regler, der støtter samarbejdet til glæde for alle parter.

Når du bruger en så bred forståelse af begrebet virtuel social kapital og ser gruppen som en samlet enhed af både aktive og inaktive brugere (der via deres adgang til og forskellig brug af den fælles viden på hver deres måde bidrager til fællesskabets bedste), kan du arbejde helhedsorienteret og nuanceret med gruppen.

Det giver plads til, at du kan arbejde med tanken om, at du kan anspore lurkere til at blive aktive brugere. Give dem mulighed for – ind i mellem – at forlade periferien ved at levere input til gruppen. At det ikke nødvendigvis er en permanent placering. At du giver plads.

Det giver også rum for en lidt større forståelse for, at en mulig virkning af en øget informationsstrøm omvendt kan være en oplevelse af informationsoverflod hos den enkelte bruger. At en øget informationsstrøm kan negativt påvirke både de aktive brugere og lurkere i en sådan grad, at de til sammen opbygger mindre fælles virtuel social kapital. En form for negativt socialt feedback.

Det er en således en vigtig pointe ved den måde at arbejde med periferitet på, at man som medlem / bruger godt kan føle et fint tilhørsforhold til gruppen, selvom man ikke deltager aktivt med indhold til fællesskabet.

Du kan som gruppeansvarlig altså ikke entydigt antage/finde bevis for, at megen information og mange indlæg med meget aktivitet entydigt er godt for fællesskabet og ubetinget øger gruppens virtuelle sociale kapital – uanset kvaliteten af debatten. Og samtidig skal der være en vis mængde fysisk indhold, for at gruppen fornemmes levende og at der ”sker noget” meningsfyldt mellem mennesker.

Så der er rigelig plads til fortolkning i ledelsen af gruppen – og dermed er der et begrundet behov for en aktiv gruppeleder, der netop anerkender, at ud over kvalitet i det faglige indhold, er der også behov for at fokusere nuanceret på, at der er en vis dynamik i graden af deltagelse/ikke-deltagelse

Key Take-away

At arbejde aktivt med ledelse af periferitet i et dynamisk (virtuelt) socialt læringsfællesskab er ikke nødvendigvis supernemt i praksis.

I de projekter, hvor jeg arbejder med projektering og implementering af læringspilot-rollen i sociale læringsfællesskaber, er periferitet ofte et særskilt opmærksomhedspunkt, som vi vender tilbage til fra tid til anden.

Skal jeg alligevel summere det op, så er der et særligt ledelsesdilemma, som du i din rolle som Læringspilot / Gruppeansvarlig, skal balancere i;

Du kan på den ene side ikke entydigt antage, at megen læringsindhold og mange indlæg med meget aktivitet entydigt er godt for fællesskabet og ubetinget øger gruppens samlede virtuelle sociale kapital – uanset kvaliteten af debatten. Og du skal på den anden side sikre, at der vitterligt er en vis mængde fysisk læringsindhold, for at gruppen fornemmes levende for deltagerne og at der ”kan ske noget” meningsfyldt udveksling af engagement mellem mennesker.

Og dermed er der et begrundet behov for, at du i din aktive udmøntning af rollen som Læringspilot og Gruppeleder, netop anerkender, at ud over kvalitet i det faglige læringsindhold, er der også behov for, at du fokuserer nuanceret på, at der er en vis dynamik i graden af deltagelse/ikke-deltagelse.

Så der er rigelig plads til din praktiske fortolkning af ledelsen af jeres læringsfællesskab. Og du skal i høj grad gøre noget så abstrakt som “at mærke efter”.

Det her handler om menneskers behov for at finde en tryg plads i fællesskabet. Gå aktivt ind i det. Når man arbejder med sociale læringsfællesskaber, så er der en efterspørgsel blandt medarbejderne efter tydelig ledelse på netop dette område.

Det er din opgave at udføre det rummeligt!

Supplerende

Jeg har tidligere skrevet om Ledelse af Virtuel Social Kapital i Praksis i et indlæg, hvor vi bearbejder yderligere flere perspektiver på social læringsledelse via en case.

Her kommer vi også tættere at formulere nogle af de krav, som dine medarbejdere særligt kan have til din viden om dine ledelsesmæssige færdigheder.

Måske er der yderligere inspiration for dig at hente der.

Uanset

Har du erfaring med dette, vil jeg virkelig høre til, hvad du har gjort og hvordan læringsledelse helt lavpraktisk er struktureret i hverdagen hos jer. Del det gerne direkte med mig eller endnu bedre: Del det på opslaget på LinkedIn.

Som altid: Skriv/ring gerne til mig direkte, hvis du har spørgsmål og gerne vil undersøge og videreudvikle jeres muligheder indenfor digitalt støttet læring/træning – det koster ingenting, at vi tager en snak sammen og du er mere end meget velkommen.

Mail: pca@roiit.dk
Tlf: +45 4043 9668

Mvh

Peter Chr. Andersen
Direktør og idémager