Hjem Tema Er I rustet til at hjælpe jeres medarbejdere online?

Er I rustet til at hjælpe jeres medarbejdere online?

Hjem Tema Er I rustet til at hjælpe jeres medarbejdere online?

Er I rustet til at hjælpe jeres medarbejdere online?

by Peter Chr. Andersen
Læringsledelse i lyset af Coronavirus / covid-19

Er I rustet til at hjælpe jeres medarbejdere online?

I disse dage går al min tid med at koordinere med de kunder (gamle som potentielle), som jeg ellers skulle mødes med omkring pilot-omlægninger og projektering af deres lærende organisationer over imod mere brug af digitale læringsplatforme.

Møder flyttes eller aflyses helt. Alle gør, hvad de kan for at begrænse effekterne af Corona.

Ser vi et øjeblik bort fra den helt åbenlyst væsentligste risiko, nemlig sundhedsrisikoen, så står vi alle også overfor en erhvervsmæssig og finansiel udfordring. Og for alle virksomheder er den her Coronakrise voldsom og barsk – og for nogen er den endda nærmest katastrofal og en særlig rå, barsk og nærværende virkelighed.

Det gælder bl.a. særligt (men naturligvis ikke alene) de virksomheder og organisationer, der pr. definition konstant har behov for at kompetenceudvikle deres medarbejdere (altså typisk de virksomheder, der vækster meget, og/eller har mange korttidsansættelser, og/eller er geografisk spredt i mindre enheder, og/eller som omstiller deres strategier ofte og omfattende) – og som er kendetegnet ved stadigvæk at have en (for) stor del af deres kursus- og kompetenceudviklingsprocesser kørende i den fysiske version / non-digitalt. (f.eks. ved helt lavpraktisk at have omrejsende undervisere og trainere, der afholder kurser lokalt.)

Disse virksomheder må helt konkret nu lukke deres kompetenceudviklingsaktiviteter totalt ned og dermed gør Corona-krisen dem helt enormt sårbare ikke kun på den korte bane nu og her, men i virkeligheden også på den lange bane.

”Men hvad nu hvis mine medarbejdere ikke VIL mødes digitalt og vidensudveksle online?”

Det har altid været sådan, når jeg taler med virksomhedsledere, at jeg møder en vis portion skepsis/bekymring for, om man overhovedet kan konvertere møder og kurser til at blive afviklet online. “Mine medarbejdere vil ikke lære online” eller ”Kan det overhovedet betale sig?”. Heldigvis er svaret herfra altid et klart og rungende ”Ja, det er en god idé – når vi samtidig tænker os om og bruger de rigtige løsninger klogt”.

Jeg har undervist masser af virksomhedsledere og organisationer gennem årene med at reorganisere og omlægge dele af eller hele deres fysiske kurser og workshops over mod en mere digitaliseret afvikling. Siden vi for mere end 6-7 år siden implementerede vores allerførste modeller for digitalt støttet social læring i sundhedssektoren, har vi bygget videre på vores erfaringer og fået videreudviklet et meget stærkt partnerskab med vores softwarepartnere, som jeg og vores kunder har fået rigtig meget godt ud af.

Som en rimelig troværdig organisationskonsulent har jeg behov for at sige med fuld og kærlig (virtuel) øjenkontakt: ”Med den verden, vi er vågnet op til i dag, er det meningsløst, at du for hårdnakket fastholder din skepsis overfor værdien af digitalt støttet kompetenceudvikling”.

Sagt helt enkelt: ”Har du overhovedet et reelt valg?”

Så står I nu her og kigger ind i en periode, hvor I faktuelt ikke kan onboarde nye kompetencer i nye medarbejdere, eller omstille jer til nødvendige nye initiativer, fordi I fysisk ikke kan/må gennemføre kurser og workshops, så skal I til at kigge mere seriøst på, om ikke i hvert fald nogle af jeres kompetenceforløb skal konverteres til online afvikling og fremover styres og ledes via en digital læringsinfrastruktur.

Muligheder, du kan gribe ud efter

Der er muligheder.

Eksempelvis: Vores større kunder (typisk med 500+ medarbejdere) bruger Agylia LMS som deres primære digitale mobile læringsplatform, nok mest til at styrke særligt compliance og formel læring. En app til medarbejdere, som på den måde kan læse og studere læringsmateriale fri af tid og sted.

Alternativt/yderligere arbejder nogle af disse virksomheder med at styrke social læring mellem medarbejderne, bl.a. for at styrke den faglige sammenhængskraft på tværs af tid og sted. Til de virksomheder tilbyder vi bl.a. den GDPR-sikrede videobaserede coaching-platform iConnect, som inviterer f.eks. højtspecialiserede medarbejdere til at yde hinanden supervision og faglig sparring omkring deres kerneopgaver. iConnect er også den løsning, som særligt de lidt mindre organisationer (typisk omkring de 100 +/- medarbejdere) vil bruge.

Så der er konkrete mulige læringsplatforme, teknologier og didaktikker, til rådighed, som kan afbøde problematikkerne med fysisk tilstedeværelse – afhængig af omstændighed og vilkår.

Og uanset teknologi, så skal software rulles ud og organiseres på en god måde. Og hos os i Roiit har vi gennem en del år udviklet og forfinet en særdeles god faseopdelt projekterings- og udrulningsmodel, hvor vi har indbygget LæringsLedelses-metodikker, Deliberate Praktice metodikker, mikrolæring mv. Vores projekter kører snorlige og er stramt styret med fokus på at få effekt hurtigt og præcist.

Key Take-away

Der er gode veje frem for at imødekomme problemerne med “traditionel” læringsorganisering.

Du kan godt afbøde de forretningsmæssige negative konsekvenser af Coronavirus / covid-19. Der er muligt at komme i gang med jeres omstilling til online læring relativt hurtigt (også inden sommerferien) – det behøver ikke at koste en krig – og pengene tjenes hjem igen

Lad os holde hovederne kolde, hjerterne varme, støtte hinanden og ride stormen af sammen – uden at mødes fysisk.

Skriv/ring gerne til mig direkte, hvis du har spørgsmål og gerne vil undersøge og videreudvikle jeres muligheder indenfor digitalt støttet læring/træning – det koster ingenting, at vi tager en snak sammen og du er mere end meget velkommen lige her og nu.

Mvh

Peter Chr. Andersen
Direktør og idémager
Mail: pca@roiit.dk
Tlf: +45 4043 9668