Sæt dine rammer for Mikrolæringen klart
Når du som HR Business Partner/HR Udviklingskonsulent udarbejder dine sagsfremstillinger og businesscases, kan du med fordel, i din ledelsesramme for udviklingen af læringstiltag, formulere dine principper for mikrolæring klart.
Derigennem opnår du, at
• dine indholdsudviklere bedre forstår, hvad de i virkeligheden skal udvikle til dig
• dine læringsinitiativer virker bedre i praksis og har bedre effekt
• (afledt effekt) du styrker relationen til dine ledere ude i forretningen/organisationen
Tommelfingerregel: Beskriv krav/behov, der er realistiske og målrettede og hold fast i, hvorfor du gør det og i, hvor du gør det. Sagt med andre ord: Mikrolæring er ikke nødvendigvis din alt omfavnende læringsstrategi, men mikrolæring er supereffektivt, når du implementerer det målrettet og meningsfuldt.
Her er 3 forslag til perspektiver i din kravspecifikation, der særligt imødekommer risikoen for fejl i implementeringen af din mikrolæringsstrategi.
Kravforslag #1: I mere komplekse arbejdsgange og/eller færdigheder
Mikrolæring, som det gennemgående overordnede format for træning i de mere komplekse arbejdsopgaver, færdigheder eller processer, er nok sjældent set. F.eks. når vi taler certificerings-/complianceprogrammer eller når arbejdsgangens udførsel kræver kompleks, kreativ fordybelse, kan mikrolæring som gennemgående format måske være en kende uhensigtsmæssig.
Når det er sagt, så vil det omvendt være hensigtsmæssigt for dig aktivt at vælge mikrolæringsformatet til, for at opnå nogle helt særlige pointer hurtigt og effektivt:
• Før kurset: For at indfange og baseline nuværende vidensniveau (effektledelse)
• Undervejs i kurset: For f.eks. når/hvis det giver mening at levere indhold fri af tid og sted (mobilt)
• Efter kurset: For at motionere langtidshukommelsen, fokuseret omkring helt særlige pointer eller væsentligheder (repetition)
Kravforslag #2: Mikrolæring må ikke lede til usammenhængende læringsoplevelser
Du kan sammenligne udvikling af et læringsforløb, der er bygget efter mikrolæringsprincippet, med et gammeldags puslespil. Hvert puslespilselement er nødvendigt og leverer et meget præcist lille informationsindhold ind i det samlede billede. Omvendt leverer det ene element ikke information nok til at forstå det samlede billede. Og det enkelte element kan endda nogen gange virke helt meningsløst, når du ikke kan se sammenhængen – og du kan i øvrigt slet ikke se, hvad der mangler, når du kigger ned i en kasse med mange brikker.
Analogien overført til virkeligheden i en mikrolæringskontekst: Det uoverskuelighedsproblem er væsentligt at tage seriøst, når du planlægger et samlet læringsforløb og bestiller udviklingsarbejdet. Du kan som procesejer kræve af dine indholdsudviklere, at uoverskuelighedsproblemet aktivt imødekommes ved at de udarbejder selvstændige mikrolæringselementer, der i sin egen ret formidler meta-fortællingen om, hvad det samlede pensum indeholder og begrunder hvorfor læringsprogrammet er stykket sammen, som det er – uden at gå i kontekstdetaljer.
I mit argument ligger implicit, at læringsprocesser baseret på mikrolæringsprincippet skal være dækkende og komplette omkring det givne emne. Altså: Du kan udtrykke krav om, at udvikleren udvikler læringselementer, der dækker Need-to-Know om en given delproces, for ellers opstår fragmenteringen og den usammenhængende læringsoplevelse jo netop helt automatisk. Det skal være hele ”historier”, der formidles i eet læringselement, og det er således også en god huskeregel ikke at lave ”cliffhangere” som afslutning på et mikrolæringselement, der refererer til andre mikrolæringselementer osv., osv. i en serpentinoplevelse, hvor det er svært at finde start og slut
Kravforslag #3: Mikrolæring skal bygge videre på eksisterende viden
Refleksion og assimilation er elementer i en enhver (konstruktivistisk) læringsproces. Dét, at kunne tænke over det modtagede læringsindhold og vurdere, hvordan den nye viden skal indlemmes i den eksisterende viden og udmøntes i den daglige adfærd, er et grundvilkår for os alle i en læringssituation.
I praksis betyder det, at når jeg som lærende medarbejder oplever, at den enkelte mikrolæringshændelse knytter an til noget af dét, jeg allerede ved og kan, så er muligheden for, at jeg “henne i virkeligheden” formår at udnytte den nye læring, alt andet lige forøget – og vice versa, når det modsatte er tilfældet.
Derfor giver det god mening, at du meget eksplicit formulerer jeres krav/behov for, hvordan det kommende nye læringsmateriale skal knytte an til allerede eksisterende vidensniveau og kompetence – på baggrund af de aktiviteter, der foregår i selve læringsprocessen – sat ind i den mere overordnede pædagogiske handleplan for, hvordan I tænker at læring lander bedst hos netop jer.
At finde dit gode sprog og metode for netop det, er væsentlig kvalitetssikringsarbejde.
(Og her kan du aktivt knytte en sammenhæng over til baseliningen af læringsmodtagerens vidensniveau)
Yderligere kommentarer?
Når jeg nu selv læser ovenstående 3 forslag til krav mht. udvikling af mikrolæringselementer, kommer jeg straks i tanke om mindst 27 andre krav, der også er relevante at holde fast i.
Formodentlig gør du også det – og måske har du lyst til at dele dine tanker med mig. Det kunne være spændende at få dit input – enten på LinkedIn, på almindelig mail, telefon – så vil jeg tage det op i et nyt indlæg om mikrolæring.
Og har du spørgsmål og gerne vil undersøge og videreudvikle jeres muligheder indenfor digitalt støttet læring/træning og mikrolæring, er du meget velkommen til kontakte mig – det koster ingenting, at vi taler sammen.
Mail: pca@roiit.dk
Tlf: +45 4043 9668
Mvh
Peter Chr. Andersen