Mikrolæring tilbyder betydelige fordele for både medarbejderen og for arbejdspladsen, som er værd at gå efter
Det giver god mening at forenkle udviklingen af digitalt læringsindhold ved at fokusere på mikrolæring som formidlingsformat. Det hele handler i sidste ende om at gøre det nemmere at lære og træne – for alle parter.
Her er vores bud på de fordele, du kan søge at gå efter, når du zoomer ind på mikrolæring. Der er helt sikkert andre og flere perspektiver og de kan opstilles og prioriteres anderledes – det er ikke vigtigt som sådan. Det vigtige er at blive inspireret til selv at lave sin egen prioriterede liste for mål med mikrolæring – og så forsøge at indarbejde dem i hverdagen.
Definition
Mikrolæring (eng: microlearning) er korte, typisk digitale, læringselementer (1 til 5 minutter), der er specifikt designet og udviklet til at opnå et meget bestemt læringsresultat.
Sådanne læringselementer kan være lavet som videoer (måske interaktive), flip cards, quizzer, whiteboard animationer, tekstbaserede animationer, powerpoints, e-bøger, interaktive PDF’er, kuraterede microportaler med søgbare ressourcer/links, infographics. Markedet for løsninger udvider sig konstant – og de kan i princippet benyttes som enkeltstående læringsindsatser eller indarbejdes i en mere sammenhængende læringsstrategi, formelt som uformelt.
Fordele for medarbejderen
- Mindre tidskrævende: Ideelt i kampen om opmærksomheden i en travl hverdag
- Visuelt mere spændende læringsoplevelser: Høj kvalitet og brug af stærke medieformater (animerede videoer, interaktive videoer, muligheder for test og validering af videnformidlingen, egen-reflektion mm) stimulerer langtidshukommelsen
- Nemmere at navigere i: Fremfor længere læringsforløb, er disse korte og meget fokuserede læringsindsatser nemme at overskue, genfinde, og genafspille for at få gentaget en pointe eller se en given løsning på et konkret problem
- Stimulere samtale og samarbejde om et givet emne: Ofte er kan man simpelthen mangle ord for at præcisere pointer. Mikrolæringselementer kan nemt indgå i digitale sociale sammenhænge og skabe dialoger
- Fleksibel tilgængelighed: Mikrolæringselementer er designet til at kunne afvikles på alle devices (Browser, Pad, Phone), hvilket giver medarbejderen muligheden for selv at vælge, hvordan læringen skal tilgås – man bliver ikke tvunget bag en skærm. Det giver en helt åbenlys fleksibilitet i hverdagen
Fordele for arbejdspladsen
- Kan bruges i mange forskellige læringssituationer: Mikrolæringselementer kan distribueres i såvel mere formele, traditionelle og stringente læringsstrukturer (som delelementer i et specifikt læringsforløb) eller i en mere uformelle træningsformater.
- Omkostningseffektivt: Alene pga den typisk korte varighed og enkele opbygning, har mikrolæringselementer typisk også en kort udviklingstid – det tager simpelthen ikke lang tid at producere. Det er alt lige økonomisk attraktivt – og gør det nemt budgetmæssigt at gå igang. Det vælter ikke økonomien og man kan bare gå igang.
- Relevans og aktualitet: Indholdet i et givet mikrolæringselement er enklere at indeksere, vedligeholde og opdatere og/eller helt udskifte
- Fastholde opmærksomhed: Ideelt til at gentage centrale budskaber uden støj fra andre budskaber
- Akkreditering, compliance og kvalitet: Bidrager til at skærpe formuleringerne af, hvad “vi laver” og hvordan “vi forklarer det entydigt” – og ikke mindst også dokumentere det
Læs mere om ledelse af læringseffekt
Har du spørgsmål og gerne vil undersøge og videreudvikle jeres muligheder indenfor digitalt støttet læring/træning og mikrolæring, er du meget velkommen til kontakte mig – det koster ingenting, at vi taler sammen.
Mail: pca@roiit.dk
Tlf: +45 4043 9668
Mvh
Peter Chr. Andersen