Hjem Casestudier FCO – Foreign & Commonwealth Office

FCO – Foreign & Commonwealth Office

Hjem Casestudier FCO – Foreign & Commonwealth Office

FCO – Foreign & Commonwealth Office

by Peter Chr. Andersen

The Foreign & Commonwealth Office – det engelske udenrigsministerium – søgte efter et mobilt Learning Management System, så de kunne gennemføre deres strategier for langsigtet kompetenceløft til samtlige medarbejdere over hele kloden

Udfordringen

FCO´s medarbejdere er udstationeret på konsulater og ambassader over hele verden. Deres daglige arbejde indebærer helt naturligt mange rejser og de er derfor ofte væk fra deres base og deres kontor.

FCO var på udkig efter et projekt, hvorpå de i en fleksibelt styret proces gradvist kunne komme til at støtte deres ca. 15.000 medarbejdere med en mængde undervisningsmaterialer, videoer og referencematerialer på en lang række områder.

Løsningen

FCO havde behov for at kunne give deres medarbejdere præcise up-to-date undervisning- og læringsmaterialer, herunder e-læring, videoer og dokumenter, som alt sammen skulle kunne styres og ledes fra centralt hold mht. udrulning/distribution og efterfølgende opsamling af data om fremdrift og historik.

Optimering af selve leveringen af indhold var et centralt og vigtigt tema for FCO. Og Agylia Learning Management Systems globale distributionsnet blev derfor et omdrejningspunkt i at sikre, at FCOs digitale indhold vitterligt bliver fordelt til det store antal (samtidige) brugere, som FCO har.

Sikkerhed var selvfølgelig også et kerneelement i FCOs kravspcefikation. Agylias lange erfaring med dette var afgørende for at man kunne sikre, at risikoanalysen kunne adresseres effektivt og en række ekstra sikkerhedsforanstaltninger kunne identificeres og efterfølgende implementeres.

Et robust og nuanceret mobilt leverancesystem var et andet afgørende tema for FCO, og Agylias sortiment af mobile lærings-apps gør det muligt for brugerne at hente indhold og derefter gå offline, hvilket jo nemt kan give god mening, når man er på rejser og gerne vil undgå dyre / ustabile / langsomme Internetforbindelser.

Indhold, der specifikt rettes mod bestemte brugere, kan downloades på brugerens egen tablet eller smartphone, og derefter de kan gå offline og forbruge indholdet via deres mobil – alt imens løsningen opsamler data om, hvordan materialet forbruges.

Når brugeren næste gang kobler sig på Internettet, videregives alle disse data fra hans/hendes mobile enhed til den centrale Agylia LMS server, samtidig med at eventuelt nyt og opdateret undervisningsmateriale synkroniseres tilbage til app´en – alt sammen umærkelig for brugeren i en automatiseret process.

Resultatet

Resultatet af projektet er, at nu leveres der mange forskellige typer af læringsmaterialer til medarbejderne over hele verden. Og den læring, der foregår, kan nu opsamles og afrapporteres fornuftigt i forhold til de ønsker og krav, som FCO har; selv selvstændige og uafhængige læringsaktiviteter, som f.eks. 1-til-1 mentoring i en arbejdssituation eller egen-læring foretaget af medarbejderen uden for Agylia-løsningen (f.eks. ved at læse en helt almindelig bog), kan nu registreres ind i løsningen og dermed indgå i et samlet og nuanceret billede af brugerens læringsindsats – og dermed af hele organisationens strategiske læringsudvikling. Dette er et stort skridt fremad i forhold til gammeldags SCORM baserede LMS-systemer.

Med et omfangsrigt sæt af funktionalitet inkluderet som standard i løsningen, gik implementeringsprocessen hurtigt – også med de elementer, der særligt blev designet og konfigureret til at passe til FCOs specifikke behov. Med i leverancen fik FCO fuld uddannelse af administrationspersonalet.

Det samlede projekt blev leveret indenfor budget- og tidsplaner.